mandag, september 18, 2006

Live i Laugesens Have 2 - Herning Kommune

Så var Nexus Live Crew afsted igen og denne gang skulle vi ud at lege og team builde med Herning Kommune. Lokationen var endnu en gang den dejlige Laugesens Have, som passer perfekt til denne type eventyr rollespil.Her ses "The Nexus Live Crew" i fuld udklædning og klar til at tage Herning Kommune med ind i en eventyrlig verden med elvere, orker og magi. Thue starter med at lave en introduktion og forklarer om rollespil, verdenen og ikke mindst reglerne. Derefter tager Jens over og inddeler grupperne og uddeler karakterark til hver deltager. Grupperne bliver derefter hver især sendt afsted ud i Nimrodins Skov...Orkerne havde råbe konkurrencer og masser af kamptræning.Elverne holdt råd i frugtlunden og trænede bueskydning, dialog, kamp og naturhelbredelse...Menneskene valgte deres leder demokratisk og ses her blive slået til folkevalgt leder af Droningens Fogde, Thomas Valentin... Pludseligt dukkede den mystiske og skræmmende sorte mand op og fældede med en enkelt håndbevægelse Fader Rosenbaum. Sir Greil Valorian trådte til, men alle slag han ramte med, skadede kun ham selv og han dejsede om. "Den Sorte Mand" viser sig at være Nimrodin, skovens hersker og beskytter.
Nimrodin kalder de 3 racer sammen til råd og fortæller at kun én af dem skal være tilbage som skovens vogtere når dagen er omme. Hver race skal komme med deres forslag til en løsning på konflikten!

Elverne og menneskene, kan enes om at orkerne skal forlade skoven. Orkerne giver de andre racer til solnedgang og hvis de er der endnu dræber de dem... I sidste ende allierer elverfolket og menneskerne sig mod orkerne og åben krig er eneste mulighed. Orkerne kæmper vildt og blodigt, men lederen og shamanen falder. Her ses elverkriger og byplanchef for Herning Komunne, skærer halsen over på gråorken, orklederens livvagt... ... hvorefter Sir Valorian triumferer og erklærer kampen for vundet! Alle kommer på benene igen og vi afslutter spillet. Herover ses de slagne orker (Det er lederen med den store okse). Vi slutter af med en fælles snak og evaluering. Tak for denne gang, I var sjove at lege med :O)