mandag, september 18, 2006

Live i Laugesens Have 2 - Herning Kommune

Så var Nexus Live Crew afsted igen og denne gang skulle vi ud at lege og team builde med Herning Kommune. Lokationen var endnu en gang den dejlige Laugesens Have, som passer perfekt til denne type eventyr rollespil.Her ses "The Nexus Live Crew" i fuld udklædning og klar til at tage Herning Kommune med ind i en eventyrlig verden med elvere, orker og magi. Thue starter med at lave en introduktion og forklarer om rollespil, verdenen og ikke mindst reglerne. Derefter tager Jens over og inddeler grupperne og uddeler karakterark til hver deltager. Grupperne bliver derefter hver især sendt afsted ud i Nimrodins Skov...Orkerne havde råbe konkurrencer og masser af kamptræning.Elverne holdt råd i frugtlunden og trænede bueskydning, dialog, kamp og naturhelbredelse...Menneskene valgte deres leder demokratisk og ses her blive slået til folkevalgt leder af Droningens Fogde, Thomas Valentin... Pludseligt dukkede den mystiske og skræmmende sorte mand op og fældede med en enkelt håndbevægelse Fader Rosenbaum. Sir Greil Valorian trådte til, men alle slag han ramte med, skadede kun ham selv og han dejsede om. "Den Sorte Mand" viser sig at være Nimrodin, skovens hersker og beskytter.
Nimrodin kalder de 3 racer sammen til råd og fortæller at kun én af dem skal være tilbage som skovens vogtere når dagen er omme. Hver race skal komme med deres forslag til en løsning på konflikten!

Elverne og menneskene, kan enes om at orkerne skal forlade skoven. Orkerne giver de andre racer til solnedgang og hvis de er der endnu dræber de dem... I sidste ende allierer elverfolket og menneskerne sig mod orkerne og åben krig er eneste mulighed. Orkerne kæmper vildt og blodigt, men lederen og shamanen falder. Her ses elverkriger og byplanchef for Herning Komunne, skærer halsen over på gråorken, orklederens livvagt... ... hvorefter Sir Valorian triumferer og erklærer kampen for vundet! Alle kommer på benene igen og vi afslutter spillet. Herover ses de slagne orker (Det er lederen med den store okse). Vi slutter af med en fælles snak og evaluering. Tak for denne gang, I var sjove at lege med :O)

fredag, august 25, 2006

Live i Laugesens Have 1 - SOSU Herning

Projekt Nexus var blevet hyret til at lave Team Building og Live-rollespil for hele personalegruppen på Social og Sundhedsskolen i Herning. 63 personaler + 18 rollespillere fra Nexus, spillede eventyrligt i Laugesens Haves fantastiske omgivelser. Dejlige rammer + dejlige mennesker = Dejlig oplevelse :O)

Elverne holder råd i den hellige frugtlund under ledelse af Orion Zathura og Uriella Athenas ånder.
Druiden, Lucian Morgana, guider elverfolket igennem deres krise.
Orion Zathura, tænkerprinsen og Uriella Athena, krigerprinsessen.
Hos orkerne hersker anarki og kaos. Glubsk Grum "Den Store", laver uhyrligheder op af Rygars ben, alt imens shamanen Luskus forsøger at få styr på situationen :O)
Orkerne finder deres leder ved kamp, korporlighed og guterale råb!
Nimrodin viser sig for orkernes nye leder.
Menneskebyen i færd med at vælge en folkevalgt leder...

De nyvalgte ledere har foretræde for Nimrodin. Skoven kan kun have en race som vogter den. Hvem skal det være?

Menneskene får præsenteret elverfolkets løsnings forslag. Orkerne forslår at mennesker og elvere skrider ud af skoven eller bliver smadret.

Ridderne Sir Greil Valorian og Lady Isabella Løvenskjold marcherer i kamp...

Sir Greil Valorian slagter en sølle ork!

En ork danser på Ridder Valorians lig.

Orken Gråskæg nedkæmper fjenden med hård hånd, men i sidste ende bliver menneskene til skovens nye vogtere!

Evaluering og debriefing. Tak for en rigtig god dag!